Godt igang

Tjuhej hvor tiden render af sted.

Og inden jeg får set mig omkring, er den første uge her på højskolen allerede gået.
På lørdag er det atter tid til at vende næsen mod Sjælland :-)
Vi har simpelthen bare lavet så meget hele ugen, at det næsten er umuligt at skille dagene fra hinanden.

Vi har vandret i skoven, talt om koststrategier, været i DGI-huset Herning og lave aqua-gymnastik, talt om målsætning og lavet adventure race.
Alt dette er jo noget man kan tage med sig hjem og på den ene eller anden måde integrere i dagligdagen…. Måske lige på nær adventure race, som bliver knapt så udfordrende hvis man kun har sig selv at konkurrere mod :-)

Men som den foregående gang jeg skrev her på bloggen, vil jeg komme med nogle gode råd fra undervisningen.

  • Øv dig i at spise lige akkurat til du ikke er sulten mere. Du skal altså ikke spise dig helt mæt.
  • Husk på at mætheden først indtræffer 20 minutter efter fødeindtagelsen. Spis derfor langsomt. Hvis du synes det kan være svært, læg da bestikket fra dig for hver bid du tager.
  • Til aften kan du evt. spise en let forret inden selve måltidet.
    Den kunne evt. bestå af en lækker (men let) suppe.
    Se evt. opskriften på en helt fantastisk løgsuppe her.
  • Skab affirmationer omkring maden.
    Det usunde kunne måske tænkes at være gift for kroppen?!
    Omvendt kunne børnefamilierne skabe positive affirmationer…. Eksempelvis kunne broccoli være ”dinosaurtræer”. Eller hvad med en omgang x-ray vision carrot? :-)
    Med lidt held (og vedholdenhed fra forældrenes side) bliver det måske oven i købet sejt at spise grøntsager.
  • Brug høje glas til drikkevarerne. De snyder lidt rent mængdemæssigt, og syner af mere end hvis du bruger et ”almindeligt” glas.
  • Brug den tid du nu engang har til at motionere. Lad være med at stresse over at du måske ikke altid når det du egentlig gerne vil.
    Hellere lidt motion end slet ingen.
  • Skulle det ikke gå godt en periode (både mht. kost og motion) så lad være med at slå dig selv oveni hovedet. Analysér i stedet for hvad der gik galt, og hvad du kan gøre herfra.

Jeg håber at mine råd er brugbare. Jeg har i hvert fald selv lært en masse bare på en uge. Netop det der med at stresse over alt det jeg ikke når, har jeg fået et andet syn på.
Ja, og så selvfølgelig det der med portionsstørrelse. Det er gået op for mig at de mængder af mad vi rent faktisk kan klare os med, ikke stemmer overens med min tidligere livsstil.
Det kan sagtens lade sig gøre at vænne maven til ikke at skulle have så meget som den måske plejer. Specielt hvis man er god til at huske sine mellemmåltider :-)

Skriv endelig hvis du har kommentarer eller spørgsmål.

Mange sommerhilsner fra
Lone

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s