Krydret græskartærte

Her får du opskriften på en nem og rigtig lækker græskartærte.
Den vil med garanti egne sig særdeles godt til en kold og våd efterårsaften sammen med en kop varm kakao :-)

Ingredienser dej:
150 g hvedemel
100 g smør
2 spsk. Sukker
1 æg
1 spsk. Vand

Ingredienser fyld:
300 g græskar, renset vægt
1 tsk. Stødt kanel
2,5 dl sødmælk
0,5 tsk. muskat
2 æg
0,5 tsk. stødt ingefær
1 dl honning
Sådan gør du:

Bland sukker og mel i en skål.
Smuldr fedtstoffet i, tilsæt æg og evt. en lille smule vand.
Husk at tage smørret ud af køleskabet i god tid, så det kan nå at blive blødt.
Ælt og bearbejd dejen til den bliver en fast masse. Lad den stå koldt mens du forbereder resten.

Udhul græskarret og kog græskarkødet i ca. 15 min. Husk at gemme kernerne til pynt J
Blend herefter til en jævn puré. Du kan også mose med en gaffel.

Rul den afkølede dej ud til den får en passende tykkelse.
Læg den herefter op i en tærteform. Husk at også kanterne skal være dækket.
Forbag nu tærtebunden på midterste rille i 10-15 min ved 175 grader.

Kom græskarpuré og de øvrige ingredienser til fyldet i en skål.
Bland det hele godt (evt. med en håndmikser) og hæld det op i den forbagte tærtebund.
Bag hele kagen ved ca. 175 grader i ca. 50 min. til fyldet er stivnet.

Når kagen er færdig og afkølet til stuetemperatur, kan den evt. pyntes med sigtet flormelis, flødeskum og ristede græskarkerner.

Velbekomme :-)

4 Kommentarer til Krydret græskartærte

  1. Anette skriver:

    Det Lyder ikke dårligt!
    Glæder mig til at prøve den!:)

  2. Sukha skriver:

    Hey jeg synes det er et fedt opskrift jeg brugte den i hjemkunskab og gaaal det smakt godt tak for du lagde den Ind ;)

  3. Villapatina.dk skriver:

    Hej Sukha.
    Tusinde tak for den positive respons.
    Jeg er super glad for du kunne bruge opskriften :-)
    Mange hilsner fra,
    Lone

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s