En fuldstændig uimodståelig sirup til kage, frugt & yoghurt.
Lige som opskriften på vaniljesukker, smager denne sirup langt bedre end noget du kan købe dig til.
Det er super enkelt og tager kun ca. 15 min.
Du skal bruge følgende:
2 vaniljestænger
2 dl vand
200 g sukker (evt. rørsukker)
1. Flæk vaniljestængerne på langs og skrab alle de fine korn ud.
2. Vaniljekorn, stænger, sukker og vand puttes i en gryde.
Det hele koges op. Herefter skal det koge ved svag varme UDEN låg i ca. 10 min.
indtil lagen begynder at tykne en smule.
Når siruppen er afkølet er den klar til brug… evt. på kage, frugt osv.
Mums !